Terapi tilpasset autister og andre udviklingsforstyrrelser
Mange forældre, pårørende og mennesker med autisme oplever et behov for støtte, som rækker ud over det pædagogiske eller medicinske. Måske søger du mere forståelse, måske mærker du, at hverdagen er udfordrende, eller at systemets rammer ikke altid favner hele mennesket.
Her finder du en terapeutisk tilgang, der tager afsæt i erfaring med autisme og udviklingsforstyrrelser – og i et ønske om at møde både den unge og den voksne med nærvær, respekt og blik for det unikke menneske bag diagnosen.
Autisme og terapi
I over 4 år har jeg arbejdet som socialpædagog i en bostøtteordning for unge og voksne med autisme i alderen 16–30 år. Her besøger jeg borgere i deres hjem og støtter dem i deres hverdag. Mange af dem lever også med komorbide diagnoser som ADD, ADHD, angst, OCD, spiseforstyrrelser eller borderline.
Gennem dette arbejde har jeg opbygget en solid viden om udviklingsforstyrrelser som infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers, GUA, ADD og ADHD – og samtidig udviklet en dyb forståelse for de personlige og følelsesmæssige udfordringer, der ofte følger med.
Behovet for terapi
I takt med min psykoterapeutiske uddannelse er det blevet tydeligt for mig, at pædagogisk støtte alene ikke altid rækker. Mange unge med udviklingsforstyrrelser bærer på svære livserfaringer og ubearbejdede traumer, som påvirker deres trivsel og livskvalitet.
Nogle har fået deres diagnose sent og har levet store dele af deres liv med følelsen af ikke at slå til. Andre har oplevet mobning, misforståelser og gentagne nederlag i mødet med omgivelser, der ikke har kunnet rumme deres anderledeshed. Resultatet er ofte en følelse af isolation, lavt selvværd, angst, mistillid og sorg – som sjældent bliver mødt med andet end medicin eller standardiserede indsatser.
Når terapi og pædagogik går hånd i hånd
Jeg tror på, at mennesker med udviklingsforstyrrelser har lige så stort behov for – og ret til – at blive mødt terapeutisk, som alle andre. Men den terapeutiske tilgang skal naturligvis tilpasses de særlige behov og forudsætninger, der følger med diagnosen.
Inden for autismespektret betyder det bl.a., at jeg er opmærksom på udfordringer med eksekutive funktioner og mentaliseringsevne. I terapien skaber jeg derfor struktur, forudsigelighed og tryghed, og møder den enkelte med respekt for, at deres måde at tænke, føle og reagere på kan adskille sig fra det, vi kalder det neurotypiske.
Terapi kan her være et supplement til den pædagogiske og eventuelt medicinske støtte – og skabe et rum, hvor man får lov til at være menneske før diagnose. Hvor man kan bearbejde svære oplevelser, finde nye måder at forstå sig selv på og opleve at blive mødt præcis som den, man er.
Eksekutiv dysfunktion
De eksekutive funktioner handler om evnen til at planlægge, holde overblik, fastholde fokus, hæmme impulser og være fleksibel. Forskning viser, at disse funktioner ofte er nedsatte hos mennesker med autisme. Det betyder, at det kan være vanskeligt at omsætte en idé til konkret handling – og endnu sværere at justere undervejs, hvis planen ikke holder. Mange med autisme kompenserer ved at efterligne andres adfærd – en form for tillært “papegøje-adfærd”, hvor handlingen måske lykkes, men uden at man helt forstår hvorfor eller hvordan. Det kan fungere midlertidigt, men på sigt føre til udmattelse, angst og følelsen af at fejle, når strategien ikke længere slår til. Udfordringer med de eksekutive funktioner viser sig ofte tydeligere med alderen, særligt når kravene til selvstændighed stiger. Når det er svært at planlægge, igangsætte og organisere, påvirker det også evnen til selvregulering – altså at kunne håndtere sine følelser og reaktioner. I mit terapeutiske arbejde handler det først og fremmest om at skabe indsigt. Når den unge får mulighed for at fortælle om konkrete situationer, hjælper jeg med at spejle og tydeliggøre, hvor udfordringerne opstår. Med øget forståelse for sig selv, kan vi sammen arbejde med strategier, strukturer og opmærksomhedstræning, som understøtter det, der er svært – og erstatter det, der ikke længere virker. Men det handler ikke kun om praktiske redskaber. Den mere følelsesmæssige del af arbejdet handler om at møde sig selv med større venlighed og forståelse. Når man opdager, at ens vanskeligheder ikke handler om dovenskab eller forkerthed, men om neurologiske forskelle, kan selvbebrejdelsen stilne. Ved at arbejde med den indre kritiker og opbygge selvværd, styrker vi evnen til selvomsorg og øger kapaciteten til at rumme livets krav – på egne præmisser.
Manglende mentalisering
Mentalisering handler om evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande – tanker, følelser, intentioner og behov. For mange mennesker med autismespektrumforstyrrelser kan denne evne være udfordret, hvilket gør det vanskeligt at forstå både sig selv og andre, indefra og udefra. Det påvirker også evnen til følelsesregulering, fordi det kræver mentalisering at kunne sætte ord på, forstå og navigere i egne emotionelle tilstande. I det terapeutiske rum vil der derfor være et særligt fokus på at styrke mentaliseringsevnen. Det sker bl.a. ved at støtte klienten i at identificere og italesætte sine egne og andres følelsesmæssige tilstande – og samtidig få kontakt med kroppens signaler i disse situationer. Når vi bliver i stand til at forstå, hvad vi føler, og hvorfor vi reagerer som vi gør, styrkes evnen til selvregulering og til at være i kontakt med sig selv på en tryg måde. Da evnen til mentalisering svækkes i takt med, at følelsesmæssig intensitet stiger, arbejder jeg målrettet med at lære klienten konkrete metoder til følelsesregulering. Dette gør det muligt at bevare overblikket og refleksionen – selv i svære eller overvældende situationer. En vigtig del af terapien handler også om eksternalisering – altså at ”tage en følelse ud” og betragte den udefra. På den måde adskilles følelsen fra personens identitet, og man kan nysgerrigt undersøge den uden at blive overmandet af den. Følelsen får en slags egen karakter, hvilket kan gøre det lettere at forstå og håndtere den. Mennesker med nedsat mentaliseringsevne oplever ofte misforståelser og konflikter i relationer. Derfor vil vi i terapien også arbejde med at gennemgå konkrete hændelsesforløb – f.eks. konflikter – for at opnå en dybere forståelse af både egne og andres reaktioner og intentioner. På den måde styrkes selvindsigten, og nye strategier for samspil kan vokse frem.