top of page
fluffy Clouds

Traumer

Når kroppen husker mere, end vi gør

– om traumer og vejen til forløsning

Et traume opstår, når en oplevelse er for voldsom til, at vi kan bearbejde den – mentalt, følelsesmæssigt eller kropsligt. Kroppen går i alarmberedskab, og den energi, vi ikke får udtrykt, sætter sig fast som en slags “frossen tilstand” i nervesystemet.

Traumer handler ikke kun om voldsomme hændelser som ulykker eller tab. De kan også opstå i det stille – især i barndommen, hvor vi spejler vores forældres nervesystem og følelsesmæssige tilstand. Selv velmenende forældre kan ubevidst overføre uro, angst eller afmagt.

Når gamle mønstre styrer nutiden

Måske oplever du perioder med:

  • Uforklarlig uro eller træthed

  • Søvnproblemer, spændinger eller migræne

  • Klump i halsen eller trykken i brystet

  • Reaktioner du ikke helt forstår – på bestemte stemninger, lyde, blikke eller stemmer

Du er ikke alene. Det er kroppen, der forsøger at beskytte dig – ofte ud fra gamle erfaringer, som ikke længere er aktuelle, men som stadig ligger lagret i dit system.

Terapi med kroppen og nervesystemet i centrum

I psykoterapien arbejder vi nænsomt med at skabe kontakt til det, der ligger gemt – uden at presse eller analysere for meget. Kroppen husker det, sindet har fortrængt. Derfor bruger vi ikke kun samtale, men også kropslige fornemmelser som indgang til forløsning.

Du behøver ikke kende hele historien bag dine reaktioner for at forandre dem. I et trygt terapeutisk rum kan du gradvist lære at mærke og rumme svære følelser som angst, sorg eller vrede – uden at blive overvældet.

Ro, kontakt og tillid

Mit fokus er at hjælpe dig tilbage til den tilstand i dig,

hvor der er ro, nysgerrighed og tillid,

– til livet, til andre og til dig selv.

Traumet mister gradvist sin kraft, og du får mere frihed

til at handle, vælge og være dig.

traumer, barndomstraumer psykoterapi ved Louise
bottom of page